Med ved bordet

Argumentet om at vi får større indflydelse ved at 'sidde med ved bordet', hvis vi kommer med i euro-samarbejder, holder ikke.

Af lektor, cand.polit. Henrik Kureer
September 2010

Her i tiåret for den danske euroafstemning ser man stadig argumentet fremført, at dansk deltagelse i eurozonen vil øge Danmarks indflydelse.

Det så vi også fremført ved afstemningen i 2000 - med bemærkningen om, at det gælder om at 'sidde med ved bordet'.

Holder argumentet? Nej - og det gjorde det heller ikke dengang.

Og det holder faktisk endnu mindre i dag end dengang.

Danmarks indflydelse ved en eventuel dansk eurodeltagelse er mindsket siden afstemningen - og den mindskes i fremtiden.

Danmarks indflydelse i eurolandenes ministerråd vil være begrænset - hvilket vel ikke kan undre, når det drejer sig om et forum med på sigt over 25 lande. Og et forum, hvor Danmark - i tilfælde af en afstemning med såkaldt kvalificeret flertal - vil have 7 stemmevægte mod tyskernes, franskmændenes, briternes 29 stemmevægte - hver.

Efterhånden som flere lande kommer med, reduceres Danmarks indflydelse naturligvis. Så Danmarks indflydelse ved eventuel deltagelse er reduceret siden 2000 i takt med at flere lande er kommet med i euroen - og vil blive reduceret fremover.

Jamen, hvad så med ECB, Den Europæiske Centralbank, hvor vi jo kommer med i det såkaldte Styrelsesråd, hvor man fastsætter den fælles rente?

Her er der to forhold, som skal tages i betragtning.

For det første må det enkelte land ikke varetage egne interesser i Rådet - man skal arbejde for hele eurozonen. Ganske som i Kommissionen, hvor den enkelte kommissær ikke må arbejde for hjemlandets interesser.

Desuden vil ECB overgå til et rotationsprincip, når man når op på over 18 medlemmer. Herefter vil de små lande sidder 'på bænken' en stor del af tiden. Danmark vil således være uden for indflydelse i omkring 43 pct. af tiden, hvis alle 27 EU-lande får euro. Mindre lande som Slovenien vil sidde på bænken 62 pct. af tiden.

Denne 'øgede indflydelse' skal opvejes med den økonomiske suverænitet, vi trods alt - i begrænset omfang - beholder ved at stå uden for euroen. Alt peger i øjeblikket på, at Kommissionen ønsker større indflydelse på eurolandenes finanslove. Uden for euroen vil vi imidlertid stadig kunne fremsætte finanslove uden forhåndsgodkendelse fra EU (forhåbentligt).

Vi vil derudover bevare valgmuligheden om, hvorvidt vi skal deltage i et fastkurssamarbejde eller om kronen skal være flydende (som den svenske - og det går vist meget godt derovre på den anden side af Sundet).

Vi har i øjeblikket selv aktivt valgt at knytte kronen til euroen. Dette giver nogle økonomiske fordele, som for en stor dels vedkommende minder om de fordele, vi får ved at gå ind i euroen.

Tilknytningen til euroen giver også nogle begrænsninger på pengepolitikken - men det er stadig nogle begrænsninger som er en følge af et valg, der kan tages om.

Ved at beholde kronen beholder vi muligheden for om 10-20-30 år at vælge et andet valutakurssystem, hvis fremtidens danskere ønsker dette. Ved at deltage i euroen siger vi farvel til valuta- og pengepolitik for altid - og vil formentlig på sigt miste mulighederne for at styre vore egne statsfinanser sådan som det tegner sig i øjeblikket.

Bevarer vi kronen, så undgår vi desuden den turbulens omkring eurosystemets overlevelse, der tydeligt tegner sig i de kommende år, og som blev aktualiseret med den græske krise i foråret.

Skal Danmark deltage i euroen må det være en forudsætning, at systemet har vist sig stabilt og langtidsholdbart over en længere periode. Denne forudsætning er ikke opfyldt efter de første 10 år af eurosystemets levetid, hvilket finanskrisen blotlagde.

Lad os se tiden an de næste 10 år inden vi beslutter os.