Af Frank Dahlgaard
1. Danskerne er klart mere tilfredse med det nationale demokrati end tilfældet er i noget andet EU-land. Dét dokumenterer meningsmålinger gang på gang. (Valgdeltagelsen i Danmark ligger da også internationalt i top). Vi er som udgangspunkt ikke negative over for EU, men specielt positive over for vores eget folkestyre. Det må logisk medføre ængstelse over for tiltag, der udhuler vort folkestyre.
2. Danskerne var blandt EU's mest positive folk mht. de østeuropæiske landes optagelse i EU. Vi vender ikke ryggen til østeuropæerne - eller verden i øvrigt.
3. Danmark hører til de største ydere af U-landsbistand. På det militære område er vores internationale indsats også langt over middel. Danmark er ikke noget "puslinge-land, der hygger sig i smug".
4. Danskernes valgdeltagelse ved valg til Europa-parlamentet er højere end stemmeprocenten i de fleste andre EU-lande. Vi er gode europæere.
5. Danskerne er mere vidende om EU-forhold i befolkningerne i de andre EU-lande. (Ja, det står sløjt til i de andre EU-lande).
6. Danmark hører til de EU-lande, som hurtigst implementerer EU-direktiver til national lov. Vi er nemlig et godt EU-land.
7. Danmark hører til de EU-lande, som i størst omfang overholder vedtagne EU-regler. Vi tager altså EU-reglerne mere højtideligt, end man gør i de fleste andre EU-lande. Derfor må vi selvfølgelig logisk være mere "fodslæbende", når nye regler foreslås.
8. Danmark opfylder i højere grad end de fleste andre EU-lande ØMUens konvergenskriterier. Vi er også på dette punkt bedre end de fleste af euro-landene.
9. I 1972 udgjorde JA-flertallet i Danmark for optagelse i EF 63% af stemmerne. Kun 57% af finnerne, 53% af svenskerne og 48% af nordmændene stemte ja til EU i 1994. Et stort flertal af danskerne ønsker fortsat EU-medlemskab.
10. De andre EU-befolkninger er i vid udstrækning (også) nej-sigere og skeptiske: I sept. 1992 var kun 51% af de franske stemmer for Maastrichttraktaten (med ØMUen). I Danmark var ja-procenten i juni 1992 på 49,3%. I juni 2002 stemte Irland nej til Nice- traktaten med en pinlig lav valgdeltagelse (den danske er altid høj). Senere stemte landet nej til Lissabon-traktaten. I 2003 stemte Sverige nej til euroen, endda med større nej-procent end danskerne. Både Frankrig og Holland stemte i 2005 ved folkeafstemninger nej til den foreslåede EU-forfatning.
11. Danskerne har stemt JA ved 4 ud af de 6 folkeafstemninger vedrørende EF/EU.