"Et lands tilslutning til en valutaunion kan ses som en form for "handel". Landet giver afkald på - eller i hvert fald reducerer - sin mulighed for at tilrettelægge en selvstændig økonomisk politik, herunder valutakurspolitik, mod til gengæld at få medindflydelse på andre landes økonomiske politik.
Uden denne modydelse vil der ikke være nogen tungtvejende økonomisk grund til at etablere en valutaunion."
Vismandsrapporten, maj 1991
"At blive uden for er en beslutning, der kan gøres om, mens det næppe er realistisk at regne med, at man vil kunne melde sig ud igen. Denne asymmetri kombineret med risikoen for en ustabil ØMU taler for en "vent og se"-holdning".
Vismandsrapporten om ØMU'en, maj 1997
"Samlet set vurderer formandskabet, at de snævert økonomiske konsekvenser ved et medlemskab er små og usikre."
Vismandsrapporten, forår 2000
"Statsministeren, socialministeren og alle de andre ministre har i disse dage travlt med at fortælle folk, at et ja til Unionen vil sikre den sociale velfærd. Og de forsikrer om, at på det sociale område bestemmer vi selv. De økonomiske vismænd mener noget andet."
I et kapitel om EF-Unionen i den seneste vismandsrapport skriver vismændene (side 106), at man i fremtiden kan forestille sig "EF suppleret med en "social union" med en vidtgående standardisering af de sociale regimer i medlemslandene både med hensyn til finansiering og ydelser"
Ekstra Bladet 27. april 1993
"1. april for fem år siden skrev en avis, at vores danske pas skulle erstattes med EF-pas. Dengang var det en aprilspøg, men i dag er det virkelighed. Fælles EF-kørekort er også på trapperne, og det er EF-statsborgerskabet såmænd også. I første omgang som et supplement til vores danske statsborgerskab, men hensigten er tydelig. Det nationale statsborgerskab skal med tiden ophæves. Så er kun EF-statsborgerskabet tilbage, og så er Danmark faktisk ophørt med at være et selvstændigt land."
Aalborg Stiftstidende 29. april 1993
Generalsekretær Niels Ersbøll mener, at det er demagogi, når Kommissionen taler om et EF med 35 lande, en medlemseksplosion som afgjort ville kalde på behov for ændrede strukturer i EF. "Ingen ved deres fulde fem opregner andre end de tre lande (Østrig, Sverige og Finland, red.) plus måske to, Norge og Schweiz, i en overskuelig fremtid"
Information 8. maj 1992
"Det må understreges, at en økonomisk og monetær union forudsætter ikke alene, at økonomierne sammensvejses, men også at beslutningerne om den økonomiske politik sammensvejses. Det er klart, at en fuld økonomisk sammensvejsning fører til, at de enkelte lande ikke mere har frihed til at fastlægge deres egen politik… Når man har truffet beslutning om økonomisk sammensvejsning, ligger valgfriheden allerede i lænker…"
Berlingske Tidende 21. december 1990
"Den økonomiske og monetære union er, frem for et instrument til at øge den økonomiske vækst, et springbræt for politisk integration."
Tale i London 25.2.1992
"Danmark har allerede fået de økonomiske fordele ved EF-medlemskabet. Resten er politik - herunder også spørgsmålet om et ja eller nej til EF's nye unionstraktat ved folkeafstemningen den 2. juni".
Berlingske Tidende 29. feb. 1992
"Den økonomiske og monetære union, ØMU, er ikke et spørgsmål om økonomi, men om politik. Den økonomiske virkning vil være temmelig begrænset. Det fastslår nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i et indlæg i Nationalbankens seneste kvartalsoversigt for maj"
Berlingske Tidende 30. maj 1992
"Diskussionen om ØMU'en ender altid i økonomi. Men det er det jo ikke. Ideen er jo at ØMU'en skal tjene som instrument for en politisk integration."
Politiken 16.3.1996
"Ud fra et økonomisk synspunkt er der ikke noget hastværk for Danmarks deltagelse i ØMU'en. For hvis Danmark senere vil med, så står døren åben."
Erhvervsbladet 28.7.1997
"ØMUen har et politisk sigte. Der er ingen ordentlige argumenter for, at der skulle komme en økonomisk fordel for EU-landene ved at etablere møntunionen".
Jyllands-Posten 23. april 1998
"Det er utroligt, at politikerne i et demokratisk samfund tillader sig at betragte folkeafstemningen for mindre end et år siden som ugyldig. Bare fordi resultatet var til en side, de ikke brød sig om".
Det Frie Aktuelt, 17.maj. 1993
"Økonomien i ØMUen er slet ikke så favorabel som det antages af mange" ...
"En sammenligning mellem Europa og USA viser ikke, at Europa er specielt veludrustet til en valutaunion.
Asymmetriske chok er større i Europa
Arbejdskraftens mobilitet er mindre
Europa mangler en politisk union - budgettet er for lille" ...
"Der er ingen gode grunde til at antage, at de nationaløkonomiske omkostninger ved ØMUen er små. Jeg har argumenteret at der er ingen gode grunde til at antage, at de mikroøkonomiske fordele er store." ...
"Entusiasmen for ØMUen kan ikke retfærdiggøres på økonomisk grundlag. Den kan måske retfærdiggøres som en politisk gestus. Når alt kommer til alt, så er årsagen til, at tanken om flere valutaer i USA er utænkeligt, ikke noget med økonomisk logik at gøre. Det er mere et spørgsmål om politisk symbolik, som forbinder en fælles valuta" ...
"Problemet er, at de nationaløkonomiske omkostninger er svære at måle, mens de mikroøkonomiske fordele er umulige at måle"
Second Thoughts on EMU, International Journal of Theory and Policy, Vol. 4, No. 3 1992
"En monetær union forudsætter, at ansvaret for den økonomiske politik i betydeligt omfang overføres til en central EF-beslutningsenhed. […] Skønt en komplet politisk union ikke er absolut nødvendig for at etablere en monetær union, er det heraf følgende tab i national suverænitet vedrørende den økonomiske og monetære politik så alvorligt, at det sandsynligvis kun kan opfanges inden for rammerne af en ekstremt tæt og uigenkaldelig politisk integration. Under alle omstændigheder kan den monetære politik i en monetær union kun føres på EF-plan. En betydelig overførsel af beslutningsautoritet til EF-plan vil også blive nødvendig for så vidt angår finanspolitikken."
Fra Delors-rapporten, april 1989
"Man skal have fleksible arbejdsmarkeder, når man er med i en møntunion."
Børsen 30.7.1997
"EF-unionen vil lægge en stærk bremse på de eksperimenter, politikerne kan gøre med den økonomiske politik."
Det fri Aktuelt d. 28. juni 1989
"I en tid, hvor man rundt i Europa og andre dele af verden ser, at befolkningen ikke vil acceptere regimer, som de ikke kan vælte på en valgdag, må det forekomme en gammel EF-tilhænger som mig dybt foruroligende, hvis det skal være EF-kommissionen, der sammen med en fælles centralbank, Euro-Fed, skal være dominerende ved fastlæggelsen af den økonomiske politik. Det tror jeg ikke, befolkningerne i medlemslandene i længden vil acceptere, og det er baggrunden for, at jeg for godt et års tiden siden udtrykte bekymring for, om vi i 200-året for den franske revolution skulle lægge grundlaget for en udvikling, der i værste fald kunne føre til, at Henning Christophersens hoved ville komme til at rulle gennem Bruxelles gader…"
Information d. 27. november 1990
"Problemet med en valutaunion er altså, at den bl.a. forudsætter at det er lige børn, der leger. Og det indebærer, at mulighederne for at inddrage andre lande - især de central- og østeuropæiske, men også f.eks. de baltiske lande - bliver mindre, jo mere man intensiverer samarbejdet 'i dybden' mellem de eksisterende medlemslande".
Politikens kronik 27.1.1993
"Man skulle tro, at unionsfantasterne - det er dem, der står med det ene ben plantet i unionsbureaukratiet og det andet ben i den blå luft - nu havde taget ved lære, men minsandten om man nu ikke er ved at starte endnu en selvmordspatrulje i form af endnu et tilløb til den fælles mønt. Vore lærerinder Marianne (Jelved) og Ritt (Bjerregaard) skulle hellere læse historien om konen med æggene. Det var nemlig dem, der gik i stykker. Det samme er en nærliggende mulighed for unionssamarbejdet, hvis man fortsætter med at eksperimentere med den fælles mønt".
Kronik i dagbladet Politiken 18. juli 1994
"Hvis ØMU'en skal have troværdighed, så forudsætter det fælles styring. Det betyder også, at de lande, som ikke opfører sig efter reglerne, skal bankes på plads. Det problem har ingen villet røre med en ildtang. ØMU'en skal kunne fungere både i lyst og i nød - også når konjunkturerne er dårlige. Hvis de internationale kapitalmarkeder ikke længere tror på dét, så ender det med, at det hele sprænges i stykker, og så er vi først for alvor på spanden."
Politiken 18.1.1996
"..valutakurspolitikken har spillet en betydelig rolle i Vesteuropa. Det vil derfor være en vidtrækkende beslutning uigenkaldeligt at fastlåse deltagerlandenes valutaer."
Børsen 5.7.1997
"ØMU'en er et hasarderet foretagende"
Nationaløkonomisk Forenings 125 års jubilæum, januar 1998, Hindsgavl
"Det er ren nonsens at tro, at vi kan melde os ud igen."
ErhvervsBladet om fortrydelse af euro-ja, 5. april 2000
"Lad være med at gå med i euroen. De nordeuropæiske lande -først og fremmest Tyskland - subventionerer de sydeuropæiske lande gennem euro-samarbejdet. Det vil I også komme til. Hvorfor gå med? Danmark har jo en temmelig sund økonomi"
Weekend-Avisen 6. februar 2009
Journalisten spørger: "Det er ellers en udbredt opfattelse i befolkningen, at vi bliver nødt til at stemme ja - for erhvervslivets skyld?"
"Ja, og fordelene for erhvervslivet er der da. De er til at regne på. Men så er de altså heller ikke større. Så det ville være forkert at sige, at det ville være en katastrofe for dansk erhvervsliv, hvis det blev et nej. Det er derfor primært en politisk beslutning, som den enkelte må træffe. (…) Men der er ingen tvivl om, at euroen er et skridt i retningen af mere union. Og EU vil fortsætte med at blive stadig mere integreret over tid, indtil man bliver enige om, at nu er det for meget"
Ugebrevet Mandag Morgen den 20. marts 2000
"Ved et nej er det vores forventning, at der kan opstå kortvarig valuta- og rente-uro. Men vi vurderer ikke, at der vil være tale om permanente rentestigninger, som vil have afgørende betydning for den danske økonomiske udvikling."
21.6.2000
"Det bliver en katastrofe, hvis danskerne stemmer nej den 2. juni."
Politiken 23. maj 1992
"Danmark bør træde varsomt og eftertænksomt. Det tilkommer ikke nuets politikere hastigt og flot at afgive af Danmarks århundrede gamle suverænitet."
Oversættelse fra engelsk af Mærsk Mc-Kinney Møller i Mærsk Post Nr. 1, marts 1991
"Europæerne skal koncentrere sig om at få det europæiske fælles marked til at fungere som et reelt indre marked - og så glemme diskussionerne om fælles mønt, fælles nationalbank osv. - og det ville være ønskeligt, om Bruxelles' mange bureaukratiske og belastende påfund bremses, og de uheldigste gradvis afskaffes."
Børsen, 6. maj 1994
"Det er ikke let at tage stilling til - og det er derfor de fleste af danskerne har valgt at se tiden lidt an med euroen. Det ønsker vi også hos A.P. Møller. Vi vil godt afvente og se hvorledes den fælles valuta kommer til at fungere i virkeligheden."
Børsen 16.3. 1999
"ØMU'en, som inkluderer skabelsen af en fælles valuta, blev skabt som et projekt, der skal styrke unionen. Når alt kommer til alt, er dét at sidde på seddeludgivelsen et af de essentielle elementer i et lands suverænitet".
Newsweek 3.2.1997
"Personligt betragter jeg en monetær union som et Babelstårn, der aldrig bliver til noget."
Folketinget d. 25. oktober 1990
"Et dansk nej den 2. juni vil gøre Danmark til et særtilfælde i EF. Vores indflydelse vil forsvinde fra den ene dag til den anden. Danske og udenlandske virksomheder vil undgå Danmark hvis vi siger nej."
Børsen 23.3.1992
"Jeg oplever, at de nationale modsætninger mellem landene i EU er stærkere end nogensinde. Og jeg møder langt færre føderalister i dag, end jeg gjorde i 1970'erne. De overnationale træk er på tilbagetog."
Ekstra Bladets læserhøring 18. maj 1998
"I unionen sælger vi ud af vores identitet, og det bliver ikke med min stemme."
Notat 23. august 1999
"De fleste af pengene (til oplysning) bliver brugt til noget, man nærmest må betegne som flommeeuropæisk propaganda…ensidige og rosenrøde oplysninger om EF, således som EF-kommissionen gør det",
Det fri Aktuelt 14. juni 1990
"Den europæiske centralbank lader sig ikke distrahere af at arbejdsløsheden er dobbelt så høj i ØMU-landene som i de øvrige OECD-lande. Den bliver støttet af den inflationsfrygtende tyske offentlighed."
"Der er altså tale om væsentlige indskrænkninger i det enkelte lands muligheder for at føre konjunkturpolitik."
Politiken 9.9.1999
"Dét at indføre en fælles mønt vil efter min opfattelse være at ensartetgøre landene stærkere end landenes grundlag tilsiger. Der er meget stor forskel på Grækenland, på Danmark, på Tyskland, på Frankrig. Der er ikke grundlag for fælles mønt."
TV-2 "Her og nu" 11.5.1993
"Den fælles mønt kan jeg heller ikke se, der er behov for og i Danmarks interesse. Det er en for stram spændetrøje imellem lande, der er så forskellige."
DR-tv den 13. maj 1993
"Der vil ikke være behov for en folkeafstemning om dansk suverænitetsafgivelse i mange, mange år."
Sagt på tv den 28. maj 1998
"Folkepensionen, socialpolitikken, skattepolitikken og de andre centrale fordelingsområder bestemmer Danmark selv."
Sagt til pressen efter ministermøde 19. maj 1998
"De danske forbehold over for ØMU'en står fast før, under og efter folkeafstemningen om Amsterdam traktaten."
Sagt utallige gange ved debatter i Folketinget
"Selvfølgelig skal forbeholdene diskuteres, men jeg ser slet ikke for mig, at de under en socialdemokratisk ledet regering kommer til afstemning inden for en folketingsperiode på fire år."
Valgpressemøde, marts 1998
"Det kan jo være, at vi bare kan fortsætte som nu, som medlem af EF og det europæiske valutasamarbejde uden at være med i et centralbank-samarbejde."
Notat d. 12. oktober 1990
"Nyrup vil have et euro-ja inden danskerne kender indholdet af Nice-traktaten. Med den kommer der flere flertalsafgørelser med ændrede stemmevægte samtidig med nye regler for Kommissionens og Parlamentets sammensætning."
Det Ny Notat 12.5.2000
"Hertil og ikke længere. Der er i kraft af det nye grundlag (Edinburgh-forliget) sat hegnspæle for, hvor langt Danmark vil gå på fire konkrete områder: Borgerskab, retsområdet fælles forsvar og fælles mønt."
Ekstra Bladet 24. april 1993
"Euroen er en fantastisk succes"
Folketingsdebat i foråret 2000 - efter nyt stort fald i euro-kursen)
"En fælles europæisk centralbank med en fælles EF-valuta ligger mange år ude i fremtiden, måske et stykke inde i næste årtusinde".
Berlingske Tidende 18.april 1989
"Den radikale modstand mod EF-pakken i dens helhed er principiel og vedrører traktatfæstelsen af det udenrigspolitiske samarbejde, som er et vigtigt politisk signal om en retning i det europæiske samarbejde, vi ikke finder rigtig."
Tale under EF-debat i Folketinget den 21. januar 1986.
(Han stemte nej til EF-pakken ved folkeafstemningen i feb. 1986.)
"Et ja til EF-unionen og et efterfølgende dansk rentefald til det tyske niveau vil give 20.000 flere arbejdspladser, mens et nej og en sandsynlig rentestigning vil koste hen mod 30.000 danske jobs i løbet af få år. Dertil skal lægges virkningen af, at udenlandske investeringer i stigende grad vil gå uden om Danmark. Tallene kan udledes af Finansredegørelsen for 1992, som finansminister Henning Dyremose i går offentliggjorde"
Børsen, 28. april 1992
"Et nej vil være en katastrofe for dansk fiskeri. Der står tusindvis af arbejdspladser på spil",
Berlingske Tidende 23. maj 92
"Danmark skal gøre fælles front med de EU-fodslæbende englændere".
B.T. den 28. februar 1996, hvor Per Stig Møller gør op med EU's centralistiske tilbøjeligheder
"De borgerlige skeptikere vil ikke ud af EU, men der er 20 pct. Af Vensres og konservatives vælgere, som vil have sat nogle hegnspæle. Det er vigtigt, at vi får sat nogle hegnspæle"
Dagbladet Information 15. juni 1998
"Vi tror, et folk bliver åndeligt ingenting, hvis fædrelandet er en EF-union"
Det ny Notat 23. april 82
"Jeg kan vel sige det mest overbevisende ved at citere, hvad der i sagen om unionen, er blevet sagt for få dage siden, den 18. februar, af en ledende tysk socialdemokrat i Europaparlamentet. Han hedder Gert Walter, og han siger følgende få, men sandelig klare ord: Unionsdrømmene er stendøde. Det har vi her som en vurdering af en tysk socialdemokrat, og det tyske socialdemokrati er jo i øvrigt tilhænger af unionen. Unionen er stendød, når vi stemmer ja på torsdag"
Partilederdebat før folkeafstemningen om EF-pakken. DR den 25. februar 1986
"Ingen union i min tid"
Berlingske Tidende 24. februar 1986
"Vi skal vide, hvad vi vil, men vi skal også vide, hvad vi ikke vil"
Poul Schlüter op til Europaparlamentsvalget i 1994
"Vi ønsker ikke en stor forkromet union - en føderation af Europas Forenede Stater"
Konservativ valgkampagne op til Europaparlamentsvalget i 1994
"EU skal efter konservativ opfattelse fortsat være et samarbejde mellem frie, selvstændige lande. Vi ønsker klare grænser for integrationen"
Det Konservative Folkepartis EU-politiske program forud for regeringskonferencen i 1996
"For det Konservative folkeparti er der knivskarpe grænser for den fortsatte integration"
Konservativt landsmøde, november 1994
"EU-landene skal give hinanden udtrykkelig sikkerhed for, at alle de nære områder som fordelingspolitik, socialpolitik, uddannelse, kultur og sundhed er områder, hvor de enkelte medlemslande også i fremtiden selv bestemmer. Det bør nedfældes i traktaten."
Konservativ landsråd, november 1994
"Det Konservative Folkeparti ønsker under ingen omstændigheder, at Europaparlamentet udvikles til en lovgivende forsamling. Lovgivningsmagten skal være placeret i Ministerrådet, som det er tilfældet nu."
Konservative landsmøde, november 1994
"En forskel på Venstre og Det Konservative Folkeparti findes i EU-politikken. Venstre vil gå klart videre, end vi vil".
Hans Engell i TV-udsendelse foråret 1995
"Vi siger ja til EU, men ikke halleluja"
Sagt af Hans Engell mange gange i 1990'erne
"Vi vil gerne vise imødekommenhed over for den store del af vælgerkorpset - også blandt konservative - som har en sund skepsis over for EU-systemet.Det Konservative Folkeparti er ikke til masser af blå flag med gule stjerner. Vi siger klart ja, men ikke halleluja"
Sagt på et møde i Odense 25. april 1998
"Et nej vil betyde en økonomisk katastrofe for Danmark…200.000 danske arbejdspladser og eksport til en værdi af 40 til 45 mia. kr. kommer straks i farezonen. Usikkerheden om Danmarks placering i Europa vil tvinge renten i vejret og investeringerne i stå, og det vil tage mange år at reparere skaden på Danmarks omdømme",
Jyllands-Posten 17. maj 1992
"Drømmen om en europæisk union eller forbundsstat vil aldrig blive til noget…hvis man tror, at man skaber fred ved at harmonisere og integrere nationer, der er forskellige, så tager man blodigt fejl. Man skaber tværtimod fred ved at lade hvert folk udvikle sig efter sin egen natur og efter sin egen bestemmelse."
Weekendavisen 19. august 1977
"Der er mindst syv grunde til at sige nej til en politisk og økonomisk union. - En union vil presse enkeltlande ind i afgørelser, som muligvis strider imod disses særlige forudsætninger. Det skaber ikke fællesskab, men bitterhed."
Anders Fogh Rasmussen som formand for Venstres Ungdom i B.T. 26. januar 1976
"I de kommende år bliver der nok mindre union".
TV-2's afslutningsdebat før afstemningen om Amsterdamtraktaten 27.5.1998
"Den økonomiske og monetære union er skabt af det konservative og liberale Europa. Den økonomiske politik ligger meget på linje med den økonomiske politik Venstre står for. Så vi har sat et fingeraftryk på euroen."
Information 1.4.2000
"Der er brug for at definere nogle meget klare grænser for EU´s magt, og euroen må ikke blive en glidebane frem mod mere union"...
"Europas Forenede Stater er ikke vores mål, og vores vælgere må have tillid til, at vi siger: Hertil og ikke længere."
Politiken den 4. maj 2000
"Stemmer man ja til euroen, så vil der også komme en ny afstemning, hvor jeg vil søge at fjerne de sidste to forbehold."
B.T. den 12. juni 2000