Af cand. polit. Frank Dahlgaard, fhv. MF
2001
Tommetyk dobbeltmoral. Dét er, hvad regeringen og de tre store partier i Folketinget præsterer, når de siger, at de vil fremme en folkelig debat om Danmarks placering i fremtidens Europa.
For realiteten er jo, at såvel Socialdemokratiet, som Venstre og Konservative for længst har stoppet den fri EU-debat i egne rækker.
Realiteten er også, at de store partier nu vil nedlægge Rådets for Europæisk Politik - et råd, som blev oprettet i 1993 for at bygge bro mellem politikere og vælgerfolk. Et råd som netop skulle fremme den frie, folkelige EU-debat.
I Venstre havde Anders Fogh Rasmussen på ingen måde ophævet sin forgængers parole fra maj 1992, hvor Uffe Ellemann-Jensen på et offentligt møde sagde: "Hvis man ikke kan forstå, at man skal stemme ja, er man enten dum eller kommunist".
Siden da er al fri EU-debat forstummet i Venstre.
Samme signal er givet i Det Konservative Folkeparti, der ligesom Venstre udelukkende opstiller ukritiske unionstilhængere til Folketing og Europaparlament.
Markerer man sig som unions-skeptiker i VK-partierne, har man eksekveret sin egen dødsdom som politiker. Så er det slut med den politiske karriere. På dén måde undertrykker man effektivt den interne græsrods-debat i egne partier, og dét ved partiledelsen godt.
Det samme er desværre blevet tilfældet i Socialdemokratiet, hvor hele partiledelsen i dag markerer sig 100 procent for unions-udviklingen, og hvor traditionen kræves kæft trit og retning.
I Folketinget har kun én enkelt socialdemokrat turdet bryde partidisciplinen, nemlig økonomen Klaus Hækkerup, der modigt har talt for et nej til euroen.
I Venstre og Konservative har slet ingen folketingsmedlemmer turdet gå mod partilinien i EU-politikken - til trods for at EU-skeptikerne også findes i V- og K-folketingsgrupperne. Også i en sådan grad, at folketingsmedlemmer fra VK i år 2000 stemte nej til euroen.
Denne bevidste undertrykkelse af en fri intern EU-debat er både uklog og pinlig.
Uklog, fordi meningsmålinger viser, at op mod hver tredje VK-vælger stemte nej til euroen ved folkeafstemningen sidste år. Og pinlig, fordi det så åbenlyst klinger hult, når man udadtil foregiver at arbejde for en fri og folkelig EU-debat, men samtidig indadtil effektivt undertrykker den samme debat.
Den interne debat-undertrykkelse har resulteret i en nedlæggelse af Rådet for Europæisk Politik, som var et EU-debatforum uden for Folketingets kontrol med repræsentanter for hele samfundslivet herunder fra græsrodsbevægelser.
Også engagerede enkelt-personer havde sæde i Rådet for Europæisk Politik.
Dette råd er nu nedlæagt og erstattet af et "Debatforum for Europas fremtid", som skal ledes af formanden for Folketingets Europaudvalg!
Med andre ord: De store partier vil have den folkelige EU-debat under kontrol. Publikationer og konferencer skal i fremtiden udarbejdes og afholdes på initiativ fra Folketingets politikere, hvor unions-partierne sidder på det store flertal.
Folkeafstemningerne i 90erne har vist, at der er en kløft mellem befolkning og politikere. Dét burde tilsige, at man fra Christiansborg lyttede mere til befolkningen.
Alligevel vil unions-flertallet nu køre en EU-debat oppefra og ned til folket, hvor der så åbenlyst er behov for det modsatte.